Blærekræft – specifikt for mænd

Blærekræft er en type kræft, som opstår i urinblærens slimhinde. I Danmark er der årligt 2200 nye patienter med knuder, også kaldet tumorer, i blæren og de øvre urinveje, men kun omkring halvdelen er kræft.

Indholdsoversigt

Hvad er blærekræft?
Symptomer på blærekræft
Undersøgelser ved mistanke om kræft i blæren?
Diagnose og stadier af blærekræft
Behandlingsforløbet for kræft i blæren
Livet med blærekræft
At være pårørende til en med blærekræft

Hvad er blærekræft

Blærekræft er en type kræft, som opstår i urinblærens slimhinde.

I Danmark er der årligt 2200 nye patienter med knuder, også kaldet tumorer, i blæren og de øvre urinveje, men kun omkring halvdelen er kræft.

Halvdelen af tilfældene er godartede tumorer. Blæretumorer, som udelukkende sidder i slimhinden, er godartede og kaldes polypper. Man taler også om, at disse tumorer er ikke-invasive. Godartede tumorer kan i nogle tilfælde udvikle sig til blærekræft, hvis de ikke behandles.
Halvdelen af tilfældene er ondartede tumorer, altså kræft. Blæretumorer, som er vokset ned i bindevæv og/eller blærevæggens muskel, er ondartede og omtales også som invasive.

Vidste du at…

Blærekræft opstår altid i blærens slimhinde. 95% af patienter har en type kræft som kaldes urotelialt karcinom (UC), mens de sidste 5% er en blanding af forskellige typer.

Læs mere her om forskellen mellem begrebet kræft og en tumor

Hvad er de vigtigste symptomer på blærekræft?

Det vigtigste symptom på kræft i blæren er blod i urinen. Du skal altid søge læge ved blod i urinen. Mange patienter har også gener, der minder om blærebetændelse, smerter ved lænden eller bag kønsbenet.

Læs meget mere om symptomer på kræft i blæren hos mænd her.

Hvem har størst risiko for at få blærekræft?

Blærekræft kan ramme i alle aldre, men de fleste patienter er over 50 år. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet er cirka 70 år.

Der er tre gange så mange mænd, der får kræft i blæren, som der er kvinder.

Hvad er årssagerne til blærekræft?

Årsagerne til kræft kendes i de fleste tilfælde ikke, men der er kendte risikofaktorer for udvikling af blærekræft. Tobaksrygning øger risikoen for at få blærekræft. Risikoen stiger med antallet af år, man har røget, og antallet af cigaretter, man har røget pr. dag.

Nogle særlige kemikalier, der findes i stål-, aluminium-, farve-, gummi-, tekstil- og kemikalieindustrien, er også kendte risikofaktorer for udvikling af blærekræft.

Risikoen for blærekræft stiger med alderen og er hyppigere hos mænd end hos kvinder. Tidligere behandling med kemoterapi og stråling er også risikofaktorer.

Hvor mange mennesker har blærekræft?

Omkring 14.000 mennesker lever med blærekræft i Danmark. Siden 2000 er overlevelsen steget for både mænd og kvinder. Overlevelsen for mænd er højere end for kvinder, hvilket blandt andet skyldes, at kvinders symptomer er mindre specifikke end mænd. Kvinder diagnosticeres derfor ofte sent i sygdomsforløbet med blærekræft. Læs mere om symptomer på blærekræft her.

Hvad er kræft?

Kræft starter i vores egne celler i kroppen. Celler er små byggesten, der udgør organer og væv i kroppen. Gennem hele livet vokser, helbreder og reparerer vores kroppe sig selv, ved at cellerne deler sig på en kontrolleret måde.
Det kunne for eksempel være, efter man har snittet sig i fingeren, og såret skal hele.
Cellerne modtager signaler fra kroppen om, hvornår de skal dele sig og vokse, og hvornår de skal stoppe. Når en celle ikke længere er nødvendig eller ikke kan repareres, får den et signal om at stoppe arbejdet og dør.
En naturligt programmeret og planlagt celledød kaldes apoptose. Celledød kan aktiveres enten direkte, ved at cellen påvirkes af bestemte signalmolekyler, eller indirekte ved at cellen ikke får signaler, som undertrykker aktivering af apoptose. Manglende signaler opfattes som et udtryk for, at cellen ikke længere behøves, hvorefter cellen eliminerer sig selv.

Kræft er ukontrolleret vækst og spredning af celler. Kræftcellerne deler sig hurtigere end normale celler gør, og den kontrol, signalstoffer har haft, kan helt være gået tabt. Signalstofferne kan enten være til stede i større eller mindre grad, eller de har ikke længere mulighed for at virke på cellen.
Til sidst er der så mange unormale celler, at de udgør en tumor.
Tumorer er ikke nødvendigvis kræft. Ved hjælp af en celleprøve, som lægen tager,
kan man undersøge, om der er kræftceller i tumoren. Denne prøve kaldes en biopsi.

En godartet tumor kan vokse, men kan ikke spredes til andre steder i kroppen. Den type tumor omtales også som benign (godartet).

Når tumoren er ondartet, har man kræft, og cellerne kan vokse ind i nærliggende væv. Begrebet invasiv henviser til, at tumoren er vokset ind i andre vævstyper end den vævstype, de unormale celler strammer fra.

Spredning til andre dele af kroppen

Nogle gange spredes kræftceller fra det sted, hvor kræften først er startet, til andre
dele af kroppen. De kan spredes gennem blodet eller lymfesystemet. Når cellerne når en anden del af kroppen, kan de begynde at vokse og forme sig til en anden tumor. Dette kaldes en metastase.
Metastaser fra blærekræft kan forekomme mange steder i kroppen, for eksempel i lungerne eller leveren. Metastaser består af den samme type celler som den oprindelige tumor i blæren, så det er ikke lungekræft, fordi det vokser i lungen, men kræften i blæren der har spredt sig til andre steder i kroppen, f.eks. lungerne.

Blæren er en del af urinvejene

Blæren er et organ, der samler og opbevarer urin. Urin kommer fra nyrene og ledes fra nyrebækkenet gennem urinlederen til blæren, hvor det opbevares indtil man skal tisse. Når man tisser ledes urinen ud gennem urinrøret. Fra blæren passerer urinrøret gennem prostata til slutningen af penis. Blæren ligger fortil i bækkenet.

Blærens inderside er dækket af blæreslimhinde, urotelet, som har til formål at forhindre urinen i at blive absorberet tilbage i kroppen. Cellerne i blæreslimhinden kaldes urotelceller eller overgangsceller.

Lymfesystemet og blærekræft

Nogle gange kan kræft spredes gennem vores lymfesystem. Hvis blærekræftceller spredes uden for blæren, vil de ofte findes i lymfeknuderne nær blæren. Disse kaldes bækkenlymfeknuder. Din læge vil sørge for at kontrollere, om der er tegn på, at kræften kan have spredt sig til lymfeknuderne.

Lymfesystemet er kroppen naturlige forsvar

Lymfesystemet hjælper med at beskytte os mod infektion og sygdom. Hvis en bakterie slipper ind, for eksempel gennem et hul i huden, kommer den ind i lymfen. Der møder den de hvide blodlegemer, som straks vil prøve at bekæmpe den. Du kender måske lymfe fra den klare og lidt gullige væske fra et sår eller fra en vabel. Den er fyldt med lymfevæske.

Lymfeknuder (også kaldet lymfekirtler) er bønneformede og varierer i størrelse fra få millimeter til over 2 cm, alt efter hvor i kroppen, den sidder, og hvilken proces den gennemgår. Lymfeknuderne fungerer som en slags vagtpost (også kaldet en skildvagt), der filtrerer og renser lymfevæsken for bakterier, affaldsstoffer og kræftceller samt udvikler forsvarsceller, som kan bekæmpe eventuelle infektioner. Når du har en infektion eller ved spredning af kræft, kan lymfeknuderne være forstørrede.

Blærekræft symptomer hos mænd

1. Blod i urinen er det hyppigste tegn på kræft i blæren

Blod i urinen er normalt det første tegn på kræft i blæren
Søg altid læge, hvis du har blod i urinen.

Hvordan ser blod i urinen ud?

Urinen kan være lyserød, rød eller nogle gange brun.
Du kan måske se striber eller blodrester i urinen.
Nogle gange kan blod i urinen ikke ses, men kan allligevel påvises i urinprøve.

2. Nogle patienter oplever gener, som minder om blærebetændelse

En brændende fornemmelse eller smerte ved vandladning
Hyppig trang til at lade vandet
Må skynde sig på toilettet for at tisse

Disse symptomer er normalt forårsaget af en urinvejsinfektion eller en overaktiv blære snarere end kræft. Hvis du har haft gentagne urinvejsinfektoner, kan det også være et tegn på blærekræft.

3. Nogle patienter får også lændesmerter eller smerter bag kønsbenet

Symptomerne behøver ikke betyde, at du har blærekræft. Nogle blærekræftsymptomer ses også ved andre sygdomme som for eksempel, blærebetændelse, sten i blæren eller nyren, betændelse i prostata (blærehalskirtlen), forstørret prostata og blærehalskræft. Men har du symptomer på blærekræft, er det vigtigt, at du taler med din praktiserende læge og får det undersøgt. Jo tidligere blærekræft er diagnosticeret, desto mere sandsynligt er det, at du bliver helbredt.

Hyppig vandladning

Voksne kan typisk sove mellem 6-8 timer om natten uden at skulle op at tisse. Når du bliver ældre, er dine muskler i og omkring blæren ikke lige så stærke mere. Det kan gøre, at du oftere skal på toilettet, og for mænd i 50´erne er det ikke unormalt at skulle op to gange i løbet af natten for at tisse.

Der kan være en lang række forskellige årsager til, at du oplever hyppig vandladning. De behøver ikke alle sammen at have med sygdom at gøre. Hvis du har drukket for meget væske eller har fået for vane at tisse ofte, kan det også føre til, at du har hyppig vandladning. Noget medicin virker vanddrivende på kroppen. Hvis du har fået strålebehandling i underlivet i forbindelse med en kræftbehandling, kan det også betyde, at du tisser mere.

I nogle tilfælde er hyppig vandladning et symptom på noget andet og kan skyldes en lang række forskellige sygdomme. Den mest almindelige sygdom er blærebetændelse, også kaldet urinvejsinfektion. Når du kontakter din læge, kan du få antibiotika, der kan slå sygdommen ned.

Andre sygdomme der kan føre til vandladningsbesvær (hyppig vandladning) er: Blærekræft, blærehalskræft, diabetes, overaktiv blære, forskellige blæredysfunktioner, angst, slagtilfælde, neurologiske sygdomme, skader på hjernen eller nervesystemet, svagt hjerte eller nyresygdomme.

Hvis du begynder at tisse betydelig mere end normalt og mere end 4-8 gange om dagen, kan det være en god idé at kontakte din læge og snakke om dit vandladningsbesvær. I nogle tilfælde vil man behandle både den underliggende sygdom og den hyppige vandladning. Hvilken behandling du skal have, er noget, som du finder ud af i samarbejde med din læge. Det kan være tabletter, operation eller noget andet.

Undersøgelser ved mistanke om kræft i blæren

Hvad undersøger den praktiserende læge ved mistanke om blærekræft?

Din læge vil spørge dig om dine symptomer på blærekræft og bede dig om en urinprøve. Hos dig egen læge kan de lave en hurtig test for at finde ud af, om der er blod i din urin. Blod i urinen hedder også hæmaturi. Lægen sender desuden din urinprøve videre til et laboratorium, som kontrollerer, om der er infektion.

Din læge vil normalt henvise dig til en specialist på hospitalet, hvis:

Du har blod i urinen, som ikke kan forklares.
Stadig har blod i urinen efter at have fået behandling for en urinvejsinfektion.
En urintest viser blod i din urin, og du har urinvejssymptomer, men ikke har en infektion.
Lægen mistænker, at dine symptomer kan skyldes blærekræft eller en anden form for kræft.

Hvad er et pakkeforløb?

Hvis lægen mistænker, at du har kræft i blæren, kommer du i et såkaldt ”pakkeforløb” for kræft i urinvejene (dvs. blæren, nyren, nyrebækken og urinleder). Pakkeforløbet har til formål at tilbyde dig undersøgelser og behandling af høj kvalitet i veltilrettelagte forløb med klar information undervejs. For hver kræfttype har Sundsstyrelsen og speciallæger inden for området besluttet, hvilke undersøgelser der skal overvejes, og hvor hurtigt det skal gå.

Allerede samme dag, du er hos din praktiserende læge, sender lægen henvisningen til hospitalet, og dit forløb starter. Inden for en uge vil du komme til dit første besøg på hospitalet.

For kræft i blæren har hospitalet op til 31 dage til at lave alle undersøgelserne. Så lægen kan stille diagnosen, hvis du har kræft. Der kan være gode lægefaglige grunde til, at dit forløb bliver længere – for eksempel hvis du skal have lavet nogle ekstra undersøgelser. Der er også anbefalede forløbstider for, hvor lang tid eventuel behandling vil tage. Det er vigtigt at huske, at du ikke nødvendigvis har kræft, bare fordi du er i et pakkeforløb for kræft.

Du kan læse mere om Pakkeforløb for kræft i urinvejene her

Hvad sker der på hospitalet?

På hospitalet vil du blive undersøgt af en urolog. Dette er en læge, der har specialiseret sig i urin-, blære- og nyreproblemer og desuden de mandlige kønsorganer. Det er altid en god ide at tage en ægtefælle, et andet familiemedlem eller en god ven med til undersøgelsen.

På afdelingen laver de en række undersøgelser, der skal afklare, om du har kræft i blæren, nyren eller nyrebækken og urinleder. Du får kontaktoplysninger til den afdeling, der skal undersøge dig, og du kanˋ altid spørge, hvis der er noget, du er i tvivl om. Har du ikke hørt fra den afdeling, du er blevet henvist til inden for tre dage efter lægen har henvist dig, skal du kontakte din praktiserende læge.

Typiske undersøgelser

En læge spørger til dine symptomer og undersøger dig
Blodprøver
CT-skanning af urinvejene
Kikkertundersøgelse af blæren

Hvis undersøgelserne viser, at du ikke har kræft i blæren, afsluttes pakkeforløbet. Hvis du efterfølgende har spørgsmål eller behov for opfølgning på din situation, kan du tale med din praktiserende læge. Din læge kan hjælpe dig med at vurdere, om du har behov for anden behandling eller andre tilbud.

Hvis du får diagnosen blære kræft, vil lægen på hospitalet tilbyde dig en behandling. Behandlingen er tilpasset ud fra en samlet vurdering af dine behov og din sygdom, for eksempel hvor fremskredent din sygdom er, og hvor i blæren tumoren sidder. Ved mistanke om kræft i blæren, laves der en TUR-B (transuretral resektion af blæren)

Hvad er en CT skanning?

En CT skanning er en avanceret røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens forskellige væv og organer. Informationer fra skanningen bliver samlet i en computer, som omsætter dem til et tredimensionelt billede. CT er en forkortelse for Computed Tomography. Ved skanningen får du en indsprøjtning med kontraststof, som gør blodkar, organer og væv mere tydelige på billederne. Scanningen tager 30-40 minutter og er smertefri.

Hvad er en kikkertundersøgesle?

En kikkertundersøgelse af blæren og urinrøret kaldes en cystoskopi. Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse og tager nogle få minutter. Bagefter kan du tage hjem.

Et cystoskop er et tyndt rør med kamera og lys i enden, som lægen bruger til at se på indersiden af din blære. Det føres ind gennem urinrøret og op i blæren. Skopet er forbundet med et skyllesystem, så klar væske løber ind i blæren under undersøgelsen. Væsken udvider blæren, så det bliver tydeligere at se blæren. Gennem skopet kan lægen tage en vævsprøve fra slimhinden, som skal bruges til at stille blærekræftdiagnosen. Nogle patieter oplever en kortvarig svie fra det stof, der bruges til lokalbedøvelse, men ellers er indgrebet smertefrit.

Hvad er en TUR-B?

TUR-B står for ”Trans Uretral Resektion af Blæren”. Det betyder, at lægen i forbindelse med en cystoskopi tager vævsprøver eller fjerner forstadier til kræft i blæren, som man kalder for polypper. Undersøgelsen foregår i fuld narkose og bruges, hvis der er tegn på kræft i blæren.

Diagnose og stadier af blærekræft

For at stille diagnosen skal lægen finde ud af, om din tumor er kræft eller godartede forstadier til kræft i blæren. Lægen tager en celleprøve, en såkaldt biopsi, og patologen undersøger celleprøven under et mikroskop. Resultatet fra biopsien og fra CT-skanningen bruges til at vurdere, om du har kræft og i så fald typen af kræft, og om der er blærekræftmetastaser.

Når lægerne skal beskrive, hvor udbredt kræften er, inddeler de sygdommen i stadier. Stadieindeling foregår efter et internationalt system, som hedder TNM-systemet. For at du kan få tilbudt en behandling for blærekræft, der tager højde for netop din situation, er det afgørende at kende blærekræftens stadie og udbredelse.

Læger bruger også nedenstående udtryk til at beskrive blærekræft, men den er også altid beskrevet efter TNM klassifikationen.

Ikke-muskelinvasiv – Kræftknuden er vokser ned i bindevævslaget, men ikke vokset ned i blæremusklen.
Muskelinvasiv – Kræftknuden er i muskellaget i blæren, eller har spredt sig i fedtlaget, men den har ikke spredt sig uden for blæren.
Lokalt avanceret – Blærekræft spredning i nærliggende væv uden for blæren, prostata eller endetarm. Kræften kan også have spredt sig til en eller flere lymfeknuder i bækkenet, tæt på blæren.
Avanceret – Blærekræft spredning til andre dele af kroppen, såsom lever, lunger eller knogler eller til lymfeknuder andre steder i kroppen.

Hvor fremskredent er min blærekræft?

Blærekræft stadier beskrives efter TNM-systemet:

T – om tumoren er vokset ind i blæren, og om den er vokset ind i de omgivende væv og organer.
N – om tumoren har spredt sig til lymfeknuderne.
M – om tumoren har spredt sig til en anden del af kroppen (metastatisk kræft).

Beskrivelse af den primære tumors udbredelse (T)

Godartede tumorer eller forstadier til kræft i blæren

Forkortelsen CIS betyder ”Carcinoma in situ”, som er et forstadie til kræft i blæren, hvor cellerne ikke har dannet en tumor.

I stadium Ta er der en tumor, men den er ikke vokset ned i slimhinden. Dette betegnes som en godartet polyp. Polypper er ikke kræft, men kan i nogle tilfælde udvikle sig til blærekræft, hvis de ikke behandles

Ikke-muskelinvasiv blærekræft

Betegnelsen ikke-muskelinvasiv blærekræft dækker over stadie T1. Kræften er vokser ned i bindevævslaget, men er ikke vokset ned i blæremusklen.

Muskelinvasiv og avanceret blærekræft

Betegnelserne muskelinvasiv og avanceret blærekræft dækker over stadie T2, T3 og T4. Hvis kræften er vokset ned i blæremusklen, er sygdommen i stadium T2. Vokser kræften gennem blæren, er sygdommen i stadium T3. Hvis kræften er vokset ind i andre organer nær blæren eller i bækkenet, for eksempel prostata eller urinleder, er sygdommen i stadium T4.

Blærekræft stadier i lymfeknuderne (N)

N0 betyder, at der ikke er kræft i lymfeknuderne, mens N1 betyder, at kræften er i en af lymfeknuderne i bækkenet, nær blæren. Hvis kræften har spredt sig til mere end en lymfeknude ved bækkenet, hedder det N2. N3 betyder, at der er kræft i lymfeknuderne ved de store blodårer i maveregionen.

Blærekræft metastaser (M)

Hvis kræften ikke har spredt sig til andre dele af kroppen, får sygdommen betegnelsen M0. Stadium M1 betyder, at kræften har spredt sig til andre dele af kroppen såsom knogler, lunger, lever eller lymfeknuder uden for maveregionen.

Behandlingsforløbet for kræft i blæren

Valg af behandling for blærekræft

Blærekræft kan behandles med operation, kemoterapi, strålebehandling og biologisk behandling, som gives hver for sig eller i kombination. Behandlingen afhænger af, i hvilket stadie din kræftsygdom er, om tumoren kan fjernes, om kræften har spredt sig og din generelle heldbredstilstand.

En meget vigtigt faktor er, om kræften er vokset ind i blærevæggens store muskel eller igennem blærevæggen og ind i de omliggende organer. Blæretumorer inklusiv de invasive typer kan i de mildeste former behandles ved at fjerne tumoren ved en kikkertoperation gennem urinrøret. Det kaldes en TUR-B og foregår under fuld narkose.

Ved de mere alvorlige former, hvor kræften er vokset gennem blærevæggen og ind i musklen, kan man blive nødt til at bortoperere hele blæren og supplere med medicin. Hvis kræften har spredt sig til andre steder i kroppen, behandler man med strålebehandling og/eller kemoterapi.

Behandlingen kan gives for at helbrede kræften (kurativt). Hvis en helbredelse ikke er mulig, kan der gives behandling for at kontrollere kræften, så du får muligheden for at leve længere og samtidig mindske symptomerne fra din sygdom. Det kaldes lindrende (palliativ) eller livsforlængende behandling.

Planlægning af behanding for blærekræft

Din behandling for blærekræft bliver diskuteret af et tværfagligt team af specialister på et møde, som kaldes for en MDT-konference. En MDT-konference vil se på følgende ting, når de diskuterer din behandlingsplan:

Dit generelle helbred
Type og størrelse af tumoren
Om tumoren er begyndt at sprede sig

En MDT-konference inkluderer normalt:

En urolog – en kirurg, der har specialiseret sig i behandling af problemer med urinvejene
En onkolog – en specialist i kræftbehandling, såsom kemoterapi, strålebehandling og immunterapi
En radiolog – en læge, der er ekspert i at analysere røntgen og skanninger
En patolog – en læge der undersøger vævsprøver og rådgiver om typen og omfanget af kræften

Baseret på de nationale retningslinjer for behandling af blærekræft og efter mødet med de tværfaglige specialister om din situation, foreslår lægen de behandlingsmuligheder, som specialisterne mener, er de bedste for dig.

Før mødet med lægen er det nyttigt at nedskrive en liste med spørgsmål, hvis du har nogen. Det er en god idé at tage en partner, et familiemedlem eller en ven med til aftalen. De kan hjælpe dig med at huske, hvad der blev sagt og tale med dig om det bagefter. Hvis der er noget, du ikke forstår om behandlingen eller andet, så bed lægen eller sygeplejersken om at forklare det igen.

Kræftbehandling er kompliceret og kan være svært at forstå. Det er også svært at forstå tingene i første omgang, hvis du er bange eller nervøs. Du kan bede om at få endnu et møde, og du vil også få mulighed for at ringe og stille spørgsmål, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du kan også kontakte lokale rådgivningscentre under Kræftens Bekæmpelse eller Blærekræftforeningen, som er en patientforeningen for mennesker med blærekræft og deres pårørende.

Pakkeforløbet giver dig rettigheder

I Pakkeforløbet for kræft i urinvejene er der fastsat nogle standardforløbstider for hvor lang tid, der bør gå, før du starter behandling efter diagnosetidspunktet. Der kan være gode lægefaglige grunde til, at dit forløb bliver længere – for eksempel hvis du skal have lavet nogle ekstra undersøgelser.

Fra du har fået din diagnose til start på din behandling for blærekræft må der højst gå 16 kalenderdag, hvis du skal opereres, 11 kalenderdage hvis du skal have medicinsk behandling og 15 kalenderdage, hvis du skal have strålebehandling.

Under hele dit behandlingsforløb kan du få behov for lindring, genoptræning eller støtte. Fortæl personalet, hvordan du har det, så de bedst muligt kan hjælpe dig.

Når din behandling for blærekræft afsluttes fra hospitalet, får du igen mulighed for at tale med en læge og sygeplejerske om dine behov, og du får du en personlig opfølgningsplan.

Godartede forstadier til kræft i blæren fjernes med Transuretral resektion (TUR-B)

Når tumoren sidder i blærens slimhinde og anses for godartet, fjernes den ved hjælp af et kikkertinstrument, et såkaldt resektoskop. Det kaldes en ”Transuretral resektion af blæren” og forkortes TUR-B. Et cystoskop, som er et hult rør påført et lille kamera, føres gennem urinrøret og op i blæren. Blæren udvides derefter med væske for at gøre den indvendige side af blæren synlig.

Derefter kan lægen føre et resektoskop ind i blæren gennem det hule rør. Resektoskopet består af en opvarmet trådsløjfe, som bruges til at skrabe de overfladiske tumorceller af med. For at gøre det lettere at se de celler, der skal fjernes, bruges ofte et fluorescerende stof, som får de unormale celler til at lyse op.

Det bortoperede væv sendes til patologen, som undersøger tumorcellerne under mikroskop, og din tumor klassificeres som lav-, mellem- eller højrisiko. Afhængigt af klassifikationen af din tumor kan du blive tilbudt skylninger af blæren med et celledræbende stof eller med Calmette-vaccine (BCG).

Operationen foregår under fuld bedøvelse eller med rygmarvsbedøvelse.

Efter operatioen vil der blive lagt et kateter, som bruges til at dræne blæren for urin i tiden efter operationen.

Operation er grundpillen i behandling af invasiv blærekræft

Operation hvor hele blæren fjernes kaldes cystektomi. Det er en af de vigtigste behandlinger af invasiv blærekræft. Formålet er at fjerne alt kræftvæv og helbrede patienten. Et andet formål kan være at fjerne gener eller symtomer fra blæren, hvis der er kræft i den.

Sammen med blæren fjernes også prostata og en del af urinrøret

De mest aggressive muskelinvasive tumorer gør det nødvendigt at fjerne blæren, prostatakirtlen, sædblærer (hvor sæd opbevares) og undertiden dele af eller hele urinrøret. Der fjernes også lymfeknuder (kirtler) tæt på blæren. Forud for operationen vil du ofte få behandling med kemoterapi, som har vist at øge chancerne for overlevelse.

Seksuelle komplikationer

Efter en cystektomi kan du få problemer med at få eller beholde en erektion. Dette kaldes erektil dysfunktion eller ED. Dette skyldes, at prostatakirtlen fjernes og omkringliggende nerver kan være beskadiget. Din læge kan fortælle dig om behandlinger, der kan hjælpe med at forbedre ED. Efter operationen kan du ikke producere sæd.

Dette betyder, at du ikke er i stand til at gøre nogen gravid. Hvis du er bekymret over dette, skal du tale med din behandler, inden behandlingen starter. Du kan muligvis få opbevaret sædceller til senere brug. Din kirurg eller sygeplejerske vil tale med dig om, hvad operationen involverer, og hvilken betydning det kan have på dit liv. De har meget erfaring i at hjælpe med de komplikationer, operationen har medført.

Tre metoder til unrinafledning efter bortoperation af blæren

Når hele blæren er fjernet, vil der være behov for at aflede urinen på en ny måde. Det kaldes en urinafledning. Der er flere metoder til dette. Lægen vil tale med dig om, hvilken metode passer bedst til dig og din hverdag. Du vil blive oplært af en sygeplejerske i, hvordan du skal håndtere den nye urinafledning, mens du er på hospitalet.

Urostomi, kaldes også en Bricker eller en ileal konduite.

Det er den hyppigst valgte afledning og den lettest tilgængelige. Afledningen sker gennem en stomi (urostomi), hvor urinen løber ud i en stomipose. Ved denne metode opnås fuld kontinens med det samme – det vil sige, at systemet er tæt. Du kan godt dyrke svømning, løb og lignende aktiviteter. Der er ingen problemer med at skulle op om natten for at tømme. Stomiposen tømmes ca. fire gange pr. døgn, dette er dog afhængigt af væskeindtaget. Pladen skiftes hver anden dag, og der sættes en ny pose på dagligt. Ulempen ved urostomien er det kosmetiske ved stomien og stomiposen.

Neoblære eller en studerblære.

En neoblære laves af et stykke af din egen tarm, der sys på urinrøret. Det kræver derfor, at urinrøret ikke skal fjernes pga. kræften. Med denne løsning kan man lade vandet den naturlige vej ved at presse med mavemusklerne. Når blæren er fuld, kan der opstå en fornemmelse som ved luft i maven. Et andet signal er, at det kan mærkes, når den første dråbe urin kommer ned i urinrøret. Indtil man bliver fortrolig med disse signaler, må blæren tømmes på regelmæssige tidspunkter. Fordelen er, at den nye blære sidder, hvor den gamle blære sad og derfor ikke kan ses. Ulempen ved neoblæren er, at der kan være nogen urin-inkontinens (urin-siven) og i visse tilfælde besvær med at tømme blæren.

En kontinent pouch kaldes også en Indiana pouch

En pouch er et blærelignende reservoir lavet af et stykke tarm. Udførslen sker med en stomi, som er gjort tæt. Urinen tømmes ud fra pouchen ved at indføre et kateter. I begyndelsen tømmes pouchen hver anden time, senere hver tredje time og én gang om natten. Efter ca. et halvt år er det oftest ikke nødvendigt med tømning om natten, da pouchen bliver større i løbet af det første år. Fordelen er, at stomiåbningen oftest bliver meget lille og næsten ikke kan ses. Den kan dækkes med et stykke plaster eller tørt stof.

Ulempen er, at pouchen kan løbe over, hvis den ikke bliver tømt, og der kan i sjældne opstå vanskeligheder med indførsel af kateteret, men oftest lykkes det ved et nyt forsøg. En mindre ulempe er, at du altid skal medbringe katetre, og der skal være mulighed for håndvask før tømning.

Der er vigtigt, at du selv er med til at vælge den metode, du synes passer til din hverdag. Flere undersøgelser viser, at livskvaliteten er lige god, uanset hvilken type urinafledning, du vælger. Det bliver dig, der træffer beslutningen, men dine behandlere vil vejlede og hjælpe dig i beslutningsprocessen.

Alt materiale dvs. katetre, stomiposer og plader, bind, bleer mm udleveres gratis fra kommunen.

Strålebehandling er et alternativ til operation

Strålebehandling er et alternativ til operation, hvis du enten ikke tåler eller ikke ønsker den kirurgiske behandling. Strålebehandling er ikke ligeså effektiv som operation, men målet med behandlingen er stadig at kurere din kræft. Strålebehandling bruges også, hvis der kommer tilbagefald af kræften, som ikke kan opereres væk. Strålebehandling kan bruges til at behandle symptomer såsom blødning og smerter fra en tumor i blæren. Det kan også bruges til at lindre knoglesmerter, hvis kræften har spredt sig til knoglerne. Målet med behandlingen ved tilbagefald er at lindre dine symptomer og forlænge din levetid.

Behandlingen strækker sig normalt over ca. seks uger med daglige, korte behandlinger. Strålebehandlingen kan kombineres med kemoterapi.

Under strålebehandlingen dræbes kræftcellerne, men de raske celler påvirkes også. Lægerne forsøger at begrænse strålingsfeltet til det syge væv. Ved blærekræft bestråles blæren, området omkring blæren og de nærmeste lymfeknuder.

Omtrent hver tredje person med blærekræft får lette til moderate bivirkninger under strålebehandlingen. Diarré, mavesmerter, hyppige vandladninger og smerter ved vandladning er de hyppigste. Bivirkningerne viser sig som oftest i sidste halvdel af behandlingen og forsvinder oftest igen to til fire uger efter, at strålebehandlingen er afsluttet.

Behandlingen kan også give rejsningsproblemer og dermed påvirke sexlivet.

Medicinsk behandling af blærekræft

Kemoterapi og immunterapi anvendes til patienter, hvor sygdommen ikke kan opereres eller strålebehandles på grund af spredning i omgivelserne eller ved metastaser til andre organer. Målet med behandlingerne er at kræften sættes i bero, knuden bliver mindre eller helt forsvinder.

Før du begynder en behandling vil din behandler tale med dig om, hvordan din medicin virker og hvilke bivirkninger, du kan risikere at få. Behandlingen foregår ambulant på hospitalet. Du kommer til kontrol med jævne mellemrum, hvor lægen og sygeplejereksen vil spørge dig om, hvordan du har haft det. Du vil også løbende blive fulgt med skanninger og blodprøver, så lægen kan vurdere om behandlingen virker efter hensigten.

Til kontrolbesøgene forklarer lægen dig om resultaterne af undersøgelserne, og I taler om, hvilken betydning de har for din behandling. Undervejs i behandlingen kan det blive nødvendigt at ændre medicin eller dosis for at opnå den mest effektive behandling af din sygdom.

Hvad betyder neoadjuverende, adjuverende, recidiv og palliativ behandling?

Når man bruger medicinsk behandling før en operation kaldes det neoadjuverende behandling. Formålet er at gøre knuden mindre, så det er muligt at operere knuden bort. Når behandlingen gives efter operationen, omtales den som adjuverende eller forebyggende. Formålet med adjuverende behandling er at nedsætte risikoen for at kræften vender tilbage. Adjuverende behandling bruges ikke ved blærekræft på nuværende tidspunkt.

Hos nogle patienter er kommer kræften tilbage. Recidivbehandling er behandling af en kræftsygdom, der er kommet tilbage. Recidiv betyder tilbagefald. Ved recidivbehandling har man allerede fået behandling en eller flere gange. Det kan være tilbagefald enten lokalt, hvor den oprindelige tumor sad eller i andre organer i kroppen. Det kaldes fjernmetastaser. Nogle patienter vil opleve at tumoren forsvinder efter behandling for et tilbagefald. I en del tilfælde sættes kræften i bero eller knuden bliver mindre, og formålet med denne behandling er at forlænge livet med god livskvalitet.

Hvis formålet med behandlingen ikke længere er helbredende kan lægerne tilbyde pallierende behandling. Pallierende behandling har til formål at lindre symptomerne for at øge livskvaliteten. Nogle patienter får lindrende behandling i årevis.

Kemoterapi

Kemoterapi er kemiske stoffer, der først og fremmest angriber celler, der deler sig hurtigt. Det gør kræftceller. Normale celler påvirkes også af kemoterapien, men de har evnen til at gendanne sig selv efter forholdsvis kort tid. Det er derfor nødvendigt med en pause imellem de planlagte serier med kemoterapi, således at kroppen får ro til at genetablere sig. De fleste raske celler deler sig ikke så ofte, men der er celler i kroppen, som er mere udsatte end andre, netop fordi de deler sig oftere end andre celler. Det er celler i slimhinder, hår, hud og knoglemarv. Du vil få meget mere at vide om eventuelle bivirkninger, og hvad du skal være opmærksom på, hvis lægen foreslår den behandling til dig.

Immunterapi

Immunterapi er en gruppe af nyere biologiske lægemidler, som kan hjælpe med at genoprette immunforsvarets evne til at genkende og bekæmpe kræft. Normalt er kroppens immunforsvar effektiv til at bekæmpe fremmede eller unormale celler i kroppen, men kræftceller undviger nogle gange immunsystemet. En vigtigt del af immunforsvaret er T-celler, også kaldet dræber-celler. T-cellernes opgave er at dræbe uønskede celler som blandt andet kræftceller. De biologiske behandlinger er antistoffer, som virker ved at aktivere kroppens eget immunforsvar mod kræften. En gruppe af antistofferne virker ved at blokere et protein, som sidder på på overfladen af T-cellerne. Det hedder PD-1 og virker som en bremse på immunforsvaret. Når antistoffet binder sig til PD-1 på T-cellerne, får kræftcellerne sværere ved at bremse immunforsvarets reaktion, og det naturlige forsvar virker mere effektivt. Andre antistoffer blokerer for proteinet, PD-L1, på kræftcellerne, som PD-1 kan binde sig til, og derved opnås tilsvarende effekt.

Du vil få meget mere at vide om eventuelle bivirkninger, og hvad du skal være opmærksom på, hvis lægen foreslår behandling med immunterapi til dig.

Livet efter blærekræft

På hospitalet vil de sørge for, at du får mundtlig såvel som skriftlig information og oplæring i det, du har brug for at vide efter din behandling for blærekræft. Hospitalets information er naturligvis den vigtigste, så betragt den information, du læser her, som et supplement. Du har altid mulighed for at spørge på hospitalet, hvis du kommer i tvivl om noget, efter du er kommet hjem.

Åbenhed er vigtig

Mødet med en livstruende sygdom slår de fleste af os ud af kurs. Det kommer næsten altid som et chok. Både for dig og dine nærmeste. I har alle været under stort pres over længere tid, når behandlingen er færdig.

Nogle gange kommer den værste frygt, når man ikke længere er i behandling, og man føler sig overladt til sig selv. Der er ikke længere en plan for dagene, og personalet er heller ikke så tæt på mere. Vær opmærksom på dine psykiske og fysiske reaktioner.

Selvom vi alle er forskellige, vil det alligevel hjælpe de fleste at være åbne og dele sine tanker. Nogen mennesker oplever, at de er meget alene, når de har kræft. Du bestemmer selv, om du vil tale med andre om din sygdom, men ofte hjælper det at sætte ord på sine tanker. Det behøver ikke være din partner eller en fra familien, det kan faktisk være godt, at du ikke føler et ansvar overfor den, du betror dig til. Men det er også vigtigt, at du ikke holder din familie udenfor og lader være med at tale med dem, fordi du ikke vil gøre dem kede af det.

Ofte er du træt efter din blærekræft behandling

Det er både fysisk og psykisk krævende at være i behanding gennem lang tid. Tag dig tid til at komme ovenpå igen. Du vil måske have gavn af at gå en tur eller nyde selskabet af en ven. Nogle gange er den bedste kur mod træthed at lave noget let motion. Det gælder særlig den træthed, der kommer som bivirkning efter nogle af de medicinske behandlinger. Ovenpå en operation skal du genoptræne din krop. På hospitalet har du talt med en fysioterapeut om en genoptræningsplan, som det er vigtigt, du følger.

Glæd din omgangskreds og spørg om hjælp

Det kan være svært for andre mennesker at vide, hvordan de kan hjælpe dig. Der vil også være nogle mennesker i din omgangskreds, der trækker sig. Nogle af dem af frygt for at gøre noget forkert eller trænge sig på. Men du finder også ud af, at der er mennesker i dit netværk, som træder til og hjælper dig igennem. Husk at det er svært for andre mennesker at vide, hvad du har brug for. Vær åben og bed om hjælp, hvis du har brug for det. Det vil glæde din omgangskreds, og det letter byrden at tale med andre.

At leve med stomi, neoblære eller pouch i dagligdagen

Så længe du ligger på hospitalet, bliver du passet og får de råd og den oplæring, du har brug for. Når du er kommet hjem, skal du selv sørge for din urinafledning. Det kan virke overvældende og uoverskueligt, men husk at alt nyt bliver nemmere med tiden. Lidt efter lidt vænner du dig til det, og du vil hurtigt opdage, at det er muligt at leve en dagligdag omtrent som før operationen.

Spørgsmål og svar om stomi, neoblære eller pouch

Skal jeg fortælle om min situation til familie, venner og kolleger?

Det er helt op til dig selv, hvor meget du vil fortælle din familie, venner og kolleger. Et godt råd er at være åben om din situation, for så vil tilværelsen blive meget lettere for dig. Find en i din omgangskreds du kan tale med, om hvordan du har det. Det behøver ikke være din partner eller et familiemedlem, men kan også være en god ven. Vælg en du er tryg ved og fortæl vedkommende, at du har brug for en at tale med om din situation.

Kan jeg få gode råd fra andre medpatienter?

Gennem Blærekræftforeningen kan du komme til at tale med en medpatient, der har valgt at få en stomi efter en blærekræftoperation. Her kan du også læse gode råd fra medpatienter om urinafledning via stomi, neoblære og pouch, som kan gøre din hverdag lidt lettere.

Hvordan fungerer min stomi i hverdagen?

Hvis du har valgt en stomi, får du en pose, som sidder uden på kroppen, som opsamler din urin. Din urin løber ud i posen efterhånden som den dannes i nyrerne. Det er ikke noget du selv kan kontrollere. En stomi lugter ikke og poserne er tætte, så du behøver ikke bekymre dig om andre menneskers reaktioner. Stomiposerne er forsynet med en tilbageløbsventil og en ”lukkehane” til tømning. Tilbageløbsventilen forhindrer, at urinen løber tilbage til stomien. Om natten kan posen kobles sammen med en natpose, der kan indeholde mere urin. Så bliver din nattesøvn ikke forstyrret.

Hvordan fungerer min neoblære/studerblære i hverdagen?

Den nye blære sidder, hvor den gamle blære sad, men er lavet af en del af tarmen, som er omdannet til en lukket beholder, som er syet til urinrøret. Det er ikke alle, der kan vælge denne form for blære, da det kræver at du stadig har dit urinrør. Med en tarmblære er du kontinent, dvs. du bestemmer, hvornår der kommer urin ud af din nye alternative blære, men nogle patienter kan opleve at det er svært at kontrollere. Ved hjælp af pres fra dine mavemuskler (bugpressen) eller et tryk på maven kan du lade vandet normalt gennem urinrøret. Når neoblæren er fuld, kan der opstå en fornemmelse som ved luft i maven. Et andet signal er, at det kan mærkes, når den første dråbe urin kommer ned i urinrøret. Indtil man bliver fortrolig med disse signaler, må blæren tømmes på regelmæssige tidspunkter.

Hvordan fungerer min pouch i hverdagen?

En kontinent pouch, som også kaldes en Indiana pouch er et blærelignende reservoir lavet af et stykke tarm. Udførslen sker med en stomi, som er gjort tæt. Urinen tømmes ud fra pouchen ved, at der indføres et kateter. Efter ca. et halvt år er det oftest ikke nødvendigt med tømning om natten, da pouchen bliver større i løbet af det første år. Stomiåbningen er oftest meget lille og kan næsten ikke ses. Den kan dækkes med et stykke plaster eller tørt stof. Bliver pouchen ikke tømt, løber den over.

Kan jeg have et intimt samliv?

Din partner skal selvfølgelig også have forståelse for din nye situation. Det betyder ikke, at jeres samliv er slut, men det er klart, at det ikke er helt det samme. Derfor er det vigtigt, I får talt om det. Hjælp din partner ved at fortælle om dine følelser, og hvad du er bange for. Med tiden finder I en måde at bevare intimiteten på. Det sker for mange par, at seksuallivet ændrer sig gennem et forhold, og det vigtigste er, at I er åbne overfor hinanden og finder en løsning, I begge har det godt med. Den sygeplejerske, du er tilknyttet, har også mulighed for at hjælpe jer videre.

Kan jeg få støtte til mine hjælpemidler?

Inden du forlader hospitalet vil du få hjælp af en sygeplejerske eller en socialrådgiver til at lave en bevillingsansøgning til hjælpemidler, du kan få brug for. Hjælpemidler bliver betalt af kommunen, og du har ingen udgifter.

Seksualiteten er ofte påvirket efter blærekræft behandling

Både stråleterapi og bortoperation af blæren påvirker ofte seksualiteten. En del mænd får rejsningsbesvær (erektil dysfunktion/ED), dvs. evnen til at få rejsning er forsvundet. De fleste mænd, der har fået fjernet blæren og proststa, vil få et varigt problem med rejsning. I dag findes der heldigvis en række hjælpemidler til ED. Du kan stadig have lyst til sex og få udløsning, men uden sædafgang, og husk at seksuel aktivitet er mere end en rejsning.

Tag kontakt til din læge, og hør hvilke muligheder, der er for dig. Hvis dine nervebaner kun er delvist beskadiget, kan du få hjælp af medicin. Hvis nervebanerne i begge sider er skåret over, kan du måske opnå rejsning med medicin sprøjtet direkte ind i svulmelegemet i penis. Ellers kan du få indopereret en penisprotese eller bruge en pumpe.

Nogle mænd kan føle, at de ikke ”slår til” over for en partner, og sex kan føles som en uoverkommelig opgave. Som konsekvens kan det gå udover nærheden i parforholdet. Nogle par ophører ligefrem med at kysse og kærtegne. Det er vigtigt at huske, at den intimitet, du og din partner oplever, ikke alene bygger på samleje, og at der findes mange måder at tilfredsstille hinanden på. Kærtegn, berøring og mekaniske hjælpemidler er en almindelig del af mange menneskers seksualliv, med eller uden rejsningsbesvær.

Ernæring

Nogle patienter, som har fået strålebehandling, har tendens til at udvikle problemer i forhold til tarmfunktion. Det kan være blod og slim i afføringen samt tendens til diarre. Før du bliver udskrevet, taler personalet med dig om din kost, og hvad du skal tænke på i fremtiden. Du kan også altid spørge din praktiserende læge eller på hospitalet, når du er til kontrol.

Stop med at ryge

Hvis du ryger, er en af de sundeste beslutninger, du kan tage, at holde op. Kemikalierne i cigaretrøg irriterer og beskadiger din blære, hvis du stadig har den. Nogle undersøgelser tyder på, at ryge-stop kan reducere risikoen for, at blærekræften kommer tilbage, hvis du ikke har fået fjernet din blære allerede.

Søg hjælp til at stoppe med at ryge, hvis det er svært for dig. Der findes mange hjælpemidler, og det kan også hjælpe at tale med en rygestopvejleder.

Overvej at melde dig ind i en patientforening

I patientforeninger kan du finde medpatienter, som er i samme situation som dig. Mange foreninger laver også netværksgrupper, arrangerer foredrag og kan give gode råd om specifikke spørgsmål.

Blærekræft Danmark er patientforeningen for mennesker med blærekræft og deres pårørende. Du kan læse mere om den her på hjemmesiden.

Stomiforeningen COPA er til for dig, der har stomi tæt inde på livet – enten som sygdomsramt, opereret eller pårørende. COPA tilbyder viden, rådgivning og mulighed for at møde andre, der er i samme situation som dig. Du kan læse mere på COPA’s hjemmeside.

Kontrolbesøg på hospitalet efter endt behandling

Efter du har gennemført din behandling, er du stadig tilknyttet hospitalet. Du skal jævnligt gå til kontrol, hvor du enten skannes eller får foretaget en kikkertundersøgelse og får taget en blodprøve. Det er for at sikre, at din kræft ikke er vendt tilbage, og for at hjælpe dig, hvis du har gener efter behandlingen.

Nogen patienter oplever ugerne op til et kontrolbesøg som meget svære. Pludselig får de symptomer og bliver bange for at have fået tilbagefald. For mange kan det hjælpe at tale med andre om bekymringerne. Forsøg at leve i nuet og gør gerne noget rart for dig selv evt. sammen med familie eller nogle gode venner

Overlevelse efter blærekræft

Blærekræft overlevelse er meget individuel og afhænger af, hvilket stadie din sygdom er og af, hvilken behandling du har fået. Der findes naturligvis statistik for hvor mange mennesker, der lever med sygdommen, og hvor længe de lever.

Inden du opsøger de tal, bør du overveje, om gennemsnitlige overlevelsestal eller oplysninger om dødelighed efter blærekræft vil hjælpe dig i din situation. Nogen finder styrke i det, og andre bekymrer sig. Generelt stiger overlevelsen efter blærekræft nogle procent hvert år. Det er fordi, der kommer nye behandlinger, og fordi der er stigende opmærksomhed på at opdage symptomerne tidligt, så kræften kan behandles tidligere i forløbet.

Tal med din læge, hvis du vil vide mere om din egen mulighed for overlevelse efter blærekræft.

At være pårørende til et menneske med blærekræft

Når en person rammes af kræft, rammes hele familien

Sygdommen påvirker alle medlemmer af familien både praktisk og følelsesmæssigt. Jo tættere på én selv sygdommen rammer, jo stærkere følelser og tanker vækker den i én.

Som pårørende passer du på din partner ved at passe på dig selv

Efter en diagnose er du også selv i krise, og alt kan virke uoverskueligt. Det er naturligt at være forvirret og bange, og du føler måske endda, at du ikke kan tillade dig at være svag. Men du er kun et menneske. Det kan også være, du ikke oplever så mange følelser i begyndelsen. Det er lige så normalt, for vi reagerer allesammen forskelligt i kriser. Udover den psykiske belastning må du også tit påtage sig et større ansvar for de nærmeste for at få hverdagen til at fungere.

Før dine egne kræfter ikke længere slår til, så spørg om hjælp hos familie og venner eller hos sundhedsvæsenet. Dit velbefindende er vigtigt, og du skal passe godt på sig selv. Sørg for at du har tid, som ikke handler om den syge, men om at du har det godt. Inviter dig selv på kaffe, spis og sov godt, gå en tur med en ven, du taler godt med, eller gå i biografen og glem det hele for en stund. Det tager tid at udvikle en ny hverdag, og det kræver, at du og din partner taler ærligt om, hvordan I har det.

Spørg og lyt

Under behandlingen har din partner ofte ikke overskud til at tage sig meget af dig. Det gør det ikke mindre vigtigt, at du spørger, hvordan din partner har det og giver dig god tid til at lytte. Hjælp med det praktiske men lav ikke det hele. Det er også godt for den syge at opleve, at der er brug for dem i familien, og at du har brug for dem. Det er en balance, men forsøg at bevare en dialog om, hvordan I sammen bedst får en hverdag til at fungere.

Vær en god støtte for din partner

Tag med på hospitalet og lyt med. Du kan med god ret spørge personalet efterfølgende, hvis du har brug for mere viden, eller hvis der er noget, du ikke forstår. Sæt dig ind i sygdommen, så du kan være en god sparringspartner og giv udtryk for din mening, men accepter at det ikke er dig, der træffer beslutningerne for din partner.

Den, der er syg, opsøger måske også andre for at snakke om sin situation og sine følelser. Det er naturligligt og ikke et udtryk for, at du ikke ”slår til”. Du kan blive usikker på, om du gør det godt nok, føle dig utilstrækkelig eller blive usikker på, om du støtter ”på den rigtige måde”. Der findes ikke én rigtig måde at støtte på.

Accepter at konflikter ikke kan undgås

Både du og din partner kan have brug for at trække jer, tale med andre og tænke over tingene alene. Du kan opsøge andre pårørende i patientforeninger, og I kan også tage afsted som par. En psykolog eller en støttegruppe kan være en stor hjælp og et frirum for mange pårørende.

Konflikter er uundgålige. Tilgiv dig selv, hvis du mister tålmodigheden og skælder ud. I situationer, hvor I begge er frustrerede og bange, kan det godt ende i en konflikt. Vis storsind og omsorg overfor dig selv og din partner. Der er også mulighed for professionel hjælp, og det er ikke et nederlag at bede om hjælp.

Seksuallivet går ind i en ny fase

Seksuallivet ændrer sig også for mange. Din partner kan få rejsningsproblemer efter behandlingen. Særlig efter bortoperation af blæren sker det hyppigt. I dag findes der heldigvis en række hjælpemidler, som kan hjælpe jer. Det er vigtigt at huske, at seksuelt samliv er meget mere en rejsning. Din mand kan stadig have lyst til sex og kan godt få udløsning, men uden sædadgang.

Nogle mænd kan føle, at de ikke ”slår til”, når de ikke kan få rejsning, og sex kan føles som en uoverkommelig opgave. Du kan hjælpe ved at være åben og give udtryk for, at du er parat til, at I er sammen seksuelt på en ny måde. I skal begge tænke over, at I skal bevare nærheden i jeres parforhold. Nogle par ophører ligefrem med at kysse og kærtegne.

Det er vigtigt at huske, at den intimitet, du og din partner oplever, ikke alene bygger på samleje, og at der findes mange måder at tilfredsstille hinanden på. Kærtegn, berøring og mekaniske hjælpemidler er en almindelig del af mange menneskers seksualliv, med eller uden rejsningsbesvær.

Pas godt på dig selv

Materiale på denne side er skabt af Merck