Manden med leen lærte mig noget.

Kræften placerede døden ansigt lige foran John Jägers fjæs for et par år siden. Det lærte ham et par ting om livet og døden, som han vil dele med dig. Den ene er nok mere overraskende end den anden. Den tredje er lidt hemmelig. Og noget af det involverer på en måde Jesus.

Jeg fik konstateret kræft for to år siden. Jeg troede, at jeg havde nyresten. Det havde jeg også. Men der var også kræft derinde. Jeg fik kemoterapi, men det hjalp ikke. Så jeg kom under kniven og fik opereret skidtet væk. Troede jeg. Jeg deltog i et ”forsøg” efterfølgende, og her opdagede de kræft igen. Denne gang fik jeg immunterapi. Det virkede. Jeg fik for nylig at vide, at jeg ikke har kræft længere. Jeg er en lykkens pamfilius.

Jeg har vist altid levet mit liv nogenlunde, som jeg ønskede det. Jeg er så privilegeret, at jeg har et spændende job, som jeg bruger meget tid på. Jeg har en fantastisk familie, som jeg nyder at være sammen med. Frivilligt arbejde har været en vigtig del af mit liv, og jeg har følt, at jeg har gjort en positiv forskel for andre mennesker. Venner og bekendte har jeg også været ret heldig med. Jeg har rejst og oplevet meget. Jeg tror, at jeg i det store og hele har gjort, hvad jeg ønskede.

Men. Og nu kommer pointen med denne klumme. Da jeg fik kræft, fik jeg også at vide, at jeg kunne dø af det. Og det gør et eller andet ved ens syn på livet. Det gjorde i hvert fald noget ved min tilgang til livet. Min viv og jeg satte os ned og drøftede, hvad vi skulle gøre, hvis der var et halvt år eller et år eller to år tilbage. Heldigvis kom vi frem til, at vi havde indrettet os, så der ikke var meget, vi ønskede at ændre. Men alligevel.

Der er kommet det gode ud af kræft, at jeg (næsten) aldrig bekymrer mig om små ting længere. At jeg fokuserer endnu mere på, om dette er betydningsfuldt for dem, jeg elsker – og dem jeg holder meget af. At jeg oftere spekulerer over, om jeg bruger min tid godt.

Selvfølgelig ønsker jeg ikke for nogen, at de får kræft. Jeg har både nær familie og gode venner, der er døde af kræft. Men hvis du får kræft, så er der ikke noget, du kan gøre ved det, og hvis du får det, så kommer der det gode ud af det, at du får sat hele dit liv og din eksistens i perspektiv. Og det er sundt. Så jeg vil ikke opfordre dig til at få kræft. Men jeg opfordrer dig til at forestille dig, at du havde det. Og agere derefter.

Jeg har altid sagt, at jeg ”en dag” ville opleve resterne af Den Socialistiske Folkerepublik Albanien under Evner Hoxha og hans vanvittige regime. Det har jeg nu. Jeg har også altid tænkt, at jeg ”en dag” ville opleve nogle af Estland, Letland og Litauens værste KGB-celler. Det har jeg nu. Jeg har også altid drømt om at opleve Jerusalem, men det har aldrig lige passet ind. Så forrige jul og nytår holdt jeg i Jordan og Israel. I Nazareth, Betlehem, Golanhøjderne, på Genesaret Sø, Oliebjerget, Det Døde Hav, Getsemane Have og så videre. Sammen med min kone og mine børn.